Skip to main content

Hvornår er næste Ungetopmøde?

Days
:
Hours
:
Minutes
:
Seconds

På Nordfyn mangler der et talerør for unge ift. deres liv, handlemuligheder og deltagelse i frivillige fællesskaber og støttetilbud lokalt.

Der er behov for at der skabes et større fælles fokus på hvordan nordfynske unge ser sig selv som en del af deres lokalsamfund, og at deres stemmer bliver hørt.

D. 26. februar 2026 afholdte vi derfor Nordfyns første Ungetopmøde og en efterfølgende Frivilligbørs på Nordfyns Gymnasium!

Her på siden kan du blive klogere på Ungetopmødet, men du kan trykke her for at læse mere om den kommende Frivilligbørs.

Tilmelding til Ungetopmøde 2027

Billeder fra Ungetopmøde 2026

Fotograf: Elena Dimaggio

Hvad skete der på Ungetopmødet?

Nedenfor kan du se hele programmet for dagen. I korte træk indeholdte dagen:

Oplæg:

De unge deltog i løbet af dagen i workshops indenfor tre tematikker. Du ville til ungetopmødet blive præsenteret for deres resultater indenfor:

  1. Klima & Bæredygtighed

  2. Politik & Medbestemmelse

  3. Sport & Fritid

Paneldebat:

Lokale politikere svarede på de unges ord og oplevelser fra workshopsne i form af en paneldebat.

Aktive stande:

Der var forskellige aktive stande ledet af større organisationer, der alle har unge i centrum. Dette omhandlede emner som sport, mental sundhed, politisk inklusion og mangfoldighed.

Taler:

Der var korte men inspirerende foredrag og individuelle taler.

Mingle og Netværke:

Trods et propfyldt og spændende program var der mange muligheder for at mingle og netværke, hvor du kunne møde unge samt organisationer, der er til stede.

Nordfyns Frivilligbørs:

Efter Ungetopmødet startede Nordfyns Frivilligbørs, hvor du kunne bytte og forhandle med lokale frivillige organisationer. Her kunne du handle med alt undtagen penge. For mere information og seperat tilmelding se vores hjemmeside:

Programmet:

Hvem var med i arbejdsgruppen?

Fra Frivilligcenter Nordfyn sidder Jakob og Mia, som arbejder stærkt for at få det hele sat igang. 

For Ungetopmødet 2026 allierede vi os med en mega sej gruppe af unge mennesker, som består af: 

Rasmus Aslak Ladegaard Haahr - Nordfyns Gymnasium

Tobias Scheer Mikkelsen - Nordfyns Gymnasium

Lisa Pramoonsin Pedersen - Nordfyns Gymnasium

Mød vores moderatorer!


Vi har lagt os i selen for at finde en vært, der både kan skabe energi og nærvær, og som kender Nordfyn  – og vi er lykkelige for at kunne offentliggøre, at valget er faldet på ingen ringere end skuespilleren og musikeren Morten Hemmingsen.

De fleste danskere kender Morten som den karismatiske Morten Enevoldsen fra TV 2’s store succes-serie Badehotellet, eller har set ham indtage dansegulvet i Vild med dans. Udover sin skuespilkarriere er Morten en erfaren historiefortæller og musiker, der formår at få alle i rummet til at føle sig set og hørt.

Som vært for Ungetopmødet og speaker undervejs i Frivilligbørsen er Mortens fornemmeste opgave at guide os gennem dagens debatter og workshops med et højt humør, så unges idéer og stemmer kommer i centrum. Det bliver en dag med høj energi, hvor vi sammen sætter retningen for det gode ungdomsliv på Nordfyn, og hvor vi sammen får skabt lokale aftaler på kryds og tværs til Frivilligbørsen.

Læs mere om Morten Hemmingsen her: Morten Hemmingsen – Danish actor

Ungdommen skal mødes af unge, skal præsenteres af unge og skal debatteres af unge. Vi har derfor været så heldige at få Cecil Bank ombord der både kan skabe nærvær og energi, og som samtidig bringer en stærk journalistisk stemme og en passion for fortællinger med sig. Cecil er journaliststuderende på Syddansk Universitet og har med sin fortsat udforskende tilgang et skarpt blik for det autentiske og engagerede.

Cecil er kendetegnet ved sin evne til at formidle komplekse historier med varme og nærvær, og hun brænder for at skabe dialog og forståelse gennem sine journalistiske evner. Som moderator til Ungetopmødet vil Cecil guide os gennem dagens program med både indsigt, engagement og en ung stemme, så alle deltagere føler sig set og hørt.

Vi ser frem til en dag fyldt med gode samtaler, nye perspektiver og stærke fællesskaber, hvor Cecil vil være med til at sætte rammen for dialog og handling for ungdommen lokalt på Nordfyn.

Læs mere om Cecil Bank her: https://www.cecil-bank.com/

Generelt om projektet

Aktiviteterne indfinder sig gennem et pilotprojekt i 2025 at afprøve 1) afholdelsen af et årligt ungetopmøde på Nordfyn, som 2) indeholder en frivilligbørs. Disse to aktiviteter vil tilsammen danne rammerne for, 3) at et et fremtidigt ungeråd potentielt kan genetableres. Såfremt dette sker, kan ungetopmødet i fremtiden tjene som en tilbagevendende begivenhed, hvor valg til ungerådet vil finde sted.

Målgruppen for aktiviteterne består af:

1) unge i alderen 15-25 år på Nordfyn. Både de som har det svært i hverdagen, og som føler, at alt er umuligt, men ligeledes de som har uanet mængder af overskud og mod på at ændre verdenen.

2) Derudover skal relevante aktører inddrages, såsom de lokale frivillige fællesskaber og civilsamfundsorganisationer med fokus på Børn og Unge. 

3) Sidst, men på ingen måde mindst, skal lokalpolitikere involveres gennem hele processen, da de i det store hele, er den øverste beslutningstager for fremtidige tiltag på større sigt, og vi skal have ungdommen på Nordfyn ind i den politiske dagsorden.

Projektet er blevet en realitet gennem økonomisk støtte fra EU.

Har du brug for mere inspiration, eller ønsker du at tilmelde dig til ungetopmødet og/eller frivilligbørsen, så kontakt os meget gerne! Vi er at fange på enten Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.